Jeg har ikke fået mit Uddannelseskort endnu. Hvad skal jeg gøre?
Log ind i mitUddannelseskort og se bestillingsstatus under ’Kort og
bestillinger’. Her kan du se, om din skole har godkendt din bestilling.
Når din
skole har godkendt, kan du også se det første kort, som trafikselskabet skal
lave til dig. Har du endnu ikke fået dette kort, skal du kontakte
trafikselskabet, for at høre nærmere
om forventet leveringstidspunkt. Det er trafikselskabet, som laver og sender
kortet til dig. Hvis din skole ikke har godkendt bestillingen, skal du kontakte
din skole. NB. Hvis den overordnede rabatperiode er udløbet, kan du søge om en
forlængelse af rabatperioden. brug punktet "Du skal have forlænget rabat".
Jeg har mistet mit
kort. Hvad skal jeg gøre?
Log ind i mitUddannelseskort og se under ’Kort og bestillinger’. Her kan du
se dit aktuelle kort. Du skal klikke ’Erstat’ for at få tilsendt en kopi. NB.
Trafikselskabet kan opkræve et gebyr for at lave et erstatningskort.
Jeg vil gerne erstatte det aktuelle Uddannelseskort med et kort med en
anden periode. Hvad skal jeg gøre?
Funktionen ’Erstat’ er kun til brug i forbindelse med mistede kort. Funktionen
kan ikke bruges til at vælge en anden gyldighedsperiode på dit kort.
Jeg kan ikke få lov til at rette i perioden på mit aktuelle
Uddannelseskort. Hvad kan jeg gøre?
Det er ikke muligt at redigere i perioden på aktuelle kort. Fremtidige kort
bliver aktuelle 14 dage inden første gyldighedsdag. Det betyder, at perioden
bliver låst. Det er derfor vigtigt, at du redigerer i dine fremtidige kortperioder
i god tid. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan
heller ikke ændre i perioden på dit Uddannelseskort.
Hvem udsteder mit Uddannelseskort?
Log ind på mitUddannelseskort og se under ’Kort og bestillinger’. Her kan du se
’Dit trafikselskab’.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke ønsker mit Uddannelseskort længere?
Hvis du ikke ønsker det aktuelle kort, kan du forhøre dig hos dit trafikselskab
om betingelserne for refusion af den ubrugte periode af kortet. Hvis du ikke
ønsker flere kort tilsendt, skal du logge ind i mitUddannelseskort og slette
eventuelle fremtidige kort. Så kommer der ikke flere kort til dig.
NB. Hvis du stopper på uddannelsen, skal du altid give besked til skolen.
Hvordan ved jeg, om jeg får et HyperCard eller et Uddannelseskort?
Hvis du er elev på en ungdomsuddannelse, vil du automatisk modtage et
HyperCard, når du søger i mitUddanneleskort. Studerende på videregående
uddannelser har ikke ret til et HyperCard. Læs mere om
HyperCard.