Andet

Hvorfor får jeg afslag på min ansøgning om et Uddannelseskort?
Starter du på en videregående uddannelse, skal du være opmærksom på, at du skal have søgt SU i minSU, inden du søger et Uddannelseskort i mitUddannelseskort. Gør du ikke det, får du automatisk afslag på din ansøgning om Uddannelseskort - dette gælder ikke for dig, der læser på en ungdomsuddannelse og kan få Hypercard.
Har du allerede fået afslag, kan du lettest lave en ny ansøgning ved at:

1. Log ind i mitUddannelseskort og vælg menupunktet ’Du skifter uddannelsessted’
2. Vælg en anden måned som uddannelsensstart (for eksempel juli 2011 - dette har ingen betydning for din rabatperiode)
3. Tryk ’Fortsæt’ og kontroller, at din rejsestrækning er korrekt.

Nu kan du gennemføre resten af bestillingstrinene, hvorefter du har sendt en ny ansøgning.
Starter du på din videregående uddannelse efter den 20. august, kan du tidligst modtage SU fra den 1. september, og du kan derfor også først få et Uddannelseskort fra den 1. september.

Kan jeg få et Uddannelseskort, når jeg går i 10. klasse?
Nej. Der gives ikke rabat, når du går i folkeskolen. Her kan du se hvilke uddannelser du kan få Uddannelseskort til.

Må jeg køre på mit Uddannelseskort i weekenden?
Ja.

Hvor meget skal det almindelige månedskort koste, førend det kan betale sig at bestille et Uddannelseskort?
Egenbetalingen for et Uddannelseskort med en gyldighed på 30 dage er 30 x 18,72 kr. = 562 kr. Kun hvis det almindelige månedskort koster mere end dette, er det fordelagtigt at bestille et Uddannelseskort.

Går du på en ungdomsuddannelse, og får et HyperCard, er egenbetalingen 9,86 kroner om dagen.

Jeg bor i udlandet. Kan jeg få et Uddannelseskort?
Ja, hvis du krydser den danske grænse, kan du få et Uddannelseskort.

Mine forældre er skilt, og jeg bor hos min mor. Kan jeg også få rabat til at køre hjem til min far?
Du er kun berettiget til rabat på strækningen mellem din skole og din bopæl. Man kan kun have én bopælsadresse (folkeregisteradresse). Derfor kan du kun få rabat på strækningen mellem din skole og din mor.

Går du på en ungdomsuddannelse, og får et HyperCard, kan du læse om dine muligheder på www.hypercard.dk.

Jeg bor på skolehjem. Kan jeg få et Uddannelseskort til rejsestrækningen mellem skolehjemmet og mine forældre?
Rabatten gives kun til den daglige transport mellem din skole og bopæl. Du kan således godt få et Uddannelseskort til den daglige transport mellem din skole og skolehjemmet, men du kan ikke få et Uddannelseskort til strækningen mellem skolehjemmet og dine forældre.

Går du på en ungdomsuddannelse, og får et HyperCard, kan du læse om dine muligheder på www.hypercard.dk.

Jeg har fået en bøde, fordi zonerne på mit Uddannelseskort er forkerte. Vil I betale bøden?
Nej, du skal selv holde øje med, at du har de rigtige zoner på dit Uddannelseskort.

W3C-knap